Artikel
Klar til at forbedre dine Google Shopping-annoncer med højere CTR?
Optimer din CTR og sælg mere med Google Shopping!

”Godt begyndt, er halvt fuldendt.”

Der er et ordsprog der hedder: ”Godt begyndt, er halvt fuldendt.”.

Det betyder: hvis man laver et godt stykke forarbejde, gør man det nemmere for sig selv senere.

Men vi ved også alle sammen godt, at nogle gange det kan være nemmere sagt end gjort.

“Mangel på forarbejde = Mangel på performance” – Produktfeed

Der er en del webshops, der spørger os, hvorfor deres shopping-annoncer ikke performer eller bliver vist, som de gerne vil have det.

Det kommer ofte ned til det her forarbejde. Ofte ned til deres produktfeed, som de har sendt ind til Google.

Så mange gange viser de her webshops, annoncer fra et uoptimeret feed til deres potentielle kunder, hvilket betyder at klikraten typisk er lavere, end fra et optimeret feed.

1. “Hvordan er vores produkttitler?” – Titeloptimering

Når vi snakker feedoptimering, er det første man typisk kigger på – titeloptimering. Altså, hvordan er vores produkttitler? Det er her man hurtigt vil kunne se performance-ændringer i sine annoncer.

Produkttitlerne kommer jo lige fra vores hjemmeside, og det er ikke altid lige de er de bedste titler til annoncebrug. Annonce-titlerne bør matche vores potentielle kunders søgeadfærd bedst muligt, så vi får den højeste annoncerelevans.

Se produkttitlerne som søgeord for vores Google Shopping annoncer.

*Tip: Inkluder ikke dit eget virksomhedsnavn i annonce-titlen, medmindre du er Samsung eller Coca-Cola. Brug brand-navnet, hvis det er relevant for brugernes søgeadfærd. Eksempel på non-brand: Juletræ Rødgran 2 meter.

**Sommetider, kan det være nemmere, at arbejde med titeloptimering og ramme alle de hensigte produkter, når man har fået styr på produkttype-optimering.

2. “Hvordan er vores struktur?” – Optimering af produkttyper

Det næste sted, vi ofte optimerer, er produkttype-strukturen. Altså, har vi sikret os, at vores produkter er markeret, som de rigtige produkttyper i produktfeedet, og samtidig sikret os at Google også ved det?

Vi ser rigtig mange produktfeeds, der ikke har styr på deres produkttype-struktur. Har du fx en tøjbutik, bør du ikke have alle dine produkter kun som produkttypen ‘tøj’. Vi anbefaler en lidt større nuance i opdelingen. Fx kunne ‘tøj’ være hovedkategorien (produkttype), hvorefter ‘t-shirts’, ‘skjorter’ og ‘kjoler’ være underkategorier. Rigtig mange tøjbutikker sælger også accessories, så vi ville også have en anden hovedkategori (produkttype), der hedder ‘accessories’, og derefter inddele i underkategorier som fx ‘tasker’ og ‘smykker’. ‘Smykker’ kan måske inddeles endnu engang til fx ‘ure’, ‘halskæder’ og ‘armbånd’.

Jo bedre vi kan segmentere vores produkter på forhånd, jo mere kontrol har vi over vores kampagne.

Eksempler på opdelinger i produkttype:

Tøj > Skjorte

Dametøj > Bukser

Accessories > Smykker > Ure

3. “Særlig opmærksomhed” – Custom Label Segmentering

Vi segmenterer også produkter med custom labels, til de produkter, der kræver særlig opmærksomhed. Vi vil gerne kunne segmentere efter fx vores bedst performene produkter og evt. give højere bud. Vi vil gerne kunne segmentere efter dårligste performene, og give lavere bud. Top-30, sæson-præget osv.

Ved at benytte custom labels, kan du segmentere dine produkter og skabe kampagner der er bedre målrettet til dine brugere.

Eksempler på Custom Labels Segmentering

Bedst sælgende

Black Week

Lav-margin produkter

Produkter under 1.400 kr.

Jul

Her har du nogle gode områder du kan kickstarte din feedoptimering og få højrere CTR. 

Der er selvfølgelig også flere steder, der kan øge din klikrate på dine shopping-annoncer, men hvis du får styr på dem her, er det dem, der giver et markant boost til din klikrate.

Selvfølgelig skal du have styr på de fejlmeddelelser som Google Merchant Center også fortæller dig. Hvis ikke de er på plads, og/eller dit feed ikke er godkendt, er det jo første prioritet.

Lukas Karlsson
Rasmus Jacques
Rasmus Jacques
rj@clickin.dk
31 33 70 64