LinkedIns nye genistreg: De nye Conversation Ads

af | 18. juni 2020 | Social Media

Det er ingen banebrydende nyhed, at LinkedIn annoncering er fantastisk værktøj til B2B virksomheder. LinkedIn er et professionelt medie (det eneste af slagsen), med nogle yderst effektive målretnings- og segmenteringsmuligheder, som man bare ikke finder andre steder i B2B sammenhænge.  

Hvis du har arbejdet med LinkedIn annoncering før…

Så kender du også lidt til diverse fordel og ulemper ved platformen. Selvom LinkedIn er kendt for at være en super god kanal for B2B virksomheder, så er det også kendt for både at være en dyr og tung kanal at få i luften. Med nogle ekstremt høje CMP-priser (pris pr. 1000 visninger af sin annoncer) sammenlignet med andre sociale medier som Facebook, er det dyrt at komme bredt ud til sin målgruppe, og når man så kommer ud til sin målgruppe, er den gennemsnitlige klik (CTR) oftest ikke særlig høj 

Dog har LinkedIn så også nogle af de absolut bedste målretnings- og segmenteringsværktøjer for B2B virksomheder. Derfor vil det oftest, såfremt man har den rette tekniske opsætning og målretning, kunne forsvares at bruge pengene på platformen. 

LinkedIn Conversation ads 

Men hvad hvis jeg fortalte dig, at der var kommet et nyt annonceformat på LinkedIn, som dog stadig havde en høj CPM-pris sammenlignet med andre platforme, men til gengæld også en gennemsnitlig CTR på 80% eller det over?  

Dette nye annonceformat hedder LinkedIn Conversation Ads og er en fantastisk tilføjelse til LinkedIns værktøjskasse af annonceringsværktøjerConversation ads som annonceformat er helt fantastisk til effektiv og målrettet B2B lead-generering, indsamling af tilmeldinger til et webinar, at skaffe downloads til et whitepaper eller lignende målsætninger.  

Conversation ads er et annonceformat, der helt konkret sender personificerede meddelelser ud til folk i din målgruppe, hvortil der så er opsat nogle forudbestemte svarmuligheder. Dette er det, der gør annoncen til en ‘conversation – altså en samtale. Den fungerer lidt som en chatbot, hvor der til hver besked vil være nogle knapper modtageren kan trykke på. Dette giver plads til flere call-to-actions og bedre mulighed for at ‘modne’ dit lead (i et miniformat). 

Det som er genistregen ved LinkedIns conversation ads annonceformat er netop den interaktive del. Vi har set LinkedIns traditionelle meddelelsesannonceformat før, og det kan helt sikkert også virke godt for nogle. Men vores erfaringer er allerede, at conversation ads-formatet er væsentlig mere effektivt end det traditionelle meddelelsesformat.  

Forskellen på LinkedIns traditionelle meddelelsesannonce og conversation ads 

Hvis du har siddet med LinkedIn annoncering før og læser dette, så tænker du måske: “hvad er forskellen på den nye conversation ad og den traditionelle meddelelsesannonce på LinkedIn?”. Det skal jeg fortælle dig. 

Med den traditionelle meddelelsesannonce på LinkedIn har du muligheden for at udsende en besked til personer i din målgruppe med én enkel call-to-action knap. Det vil sige én besked med ‘en mulighed for at konvertere.  

Med det nye conversation ads annonceformat kan man opsætte et chat-flow med flere forskellige call-to-actionog muligheder for forskellige svar. Du kan her også opsætte en direkte adgang til et websitelink, en Lead Gen formular eller bare generere engagement fra din målgruppe med uddybende information i næste besked.  

Slå til før det er for sent 

Det er med LinkedIns nye conversation ads, som det er med alt andet inden for online markedsføring, der er super effektivt lige når det kommer frem. Udnyt det med det samme, før det er for sent. I dag går der ufatteligt hurtigt inflation i de nye og effektive annonceformater og tiltag. Det betyder, at de ikke er effektive særligt længe. Så slå til nu før det er for sent. 

Lad os hjælpe dig 

Hvis du synes det virker uoverskueligt at finde rundt i LinkedIns campaign manager og har brug for hjælp til at opsætte dette nye annonceformat for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for et uforpligtigende møde. 

Martin Sølberg
Lukas Karlsson
Digital konsulent
E-mail:      lk@clickin.dk
Mobil:       71 99 06 35

Forside

om os

artikler

guides

kontakt

Naverland 2, 2600 Glostrup, CVR: 38527002
71 96 93 10 / info@clickin.dk

© Click in ApS. Alle rettigheder forbeholdes.