Linktekst

En linktekst er den klikbare tekst i et hyperlink, som typisk er fremhævet med en anden farve eller understreget for at indikere, at det er et link. Linkteksten har både en praktisk funktion, da den guider brugeren til at forstå, hvad de kan forvente ved at klikke på linket, samt en vigtig rolle i din SEO-strategi.

I forhold til SEO er det vigtigt, at linkteksten er beskrivende og relevant for den side, den linker til, da søgemaskiner bruger linktekster til at forstå konteksten og indholdet på de sider, der linkes til.

Vigtigheden af korrekt linktekst i forhold til SEO

En god linktekst skal opfylde flere kriterier for at være effektiv både for brugerne og søgemaskiner:

Relevans

Linkteksten skal nøjagtigt beskrive det indhold, som brugeren bliver ført til. Hvis linket fx leder til en side om ”Hus til salg”, bør linkteksten være noget som “Se vores huse til salg” frem for en generisk tekst som “Klik her”.

Brug af søgeord

Det er en god praksis at inkludere relevante søgeord i linkteksten, da dette kan hjælpe søgemaskiner med at forbinde søgeordet med den destination, linket peger på. For eksempel vil en linktekst som “Konverteringsoptimering” hjælpe med at signalere til Google, at den linkede side handler om dette emne.

Undgå generiske tekster

Linktekster som “klik her” eller “læs mere” er ikke optimale i forhold til SEO-strategi, da de ikke giver søgemaskinerne nogen kontekst om, hvad linket handler om. Samtidig er de mindre informative for brugeren, der måske ikke ved, hvad de kan forvente efter at have klikket.

Brugeroplevelse (UX)

Linktekster er også vigtige for brugeroplevelsen. En klar og informativ linktekst hjælper brugeren med at navigere mere effektivt og forstå, hvad de klikker på. Det forbedrer brugerens engagement og kan reducere afvisningsprocenten, hvilket også har en positiv indflydelse på din synlighed i søgemaskinerne.

Hvordan man optimerer linktekster

Når du arbejder med linktekster på din hjemmeside, er der nogle enkle regler, der kan hjælpe dig med at optimere dem både for brugere og søgemaskiner:

  • Sørg for, at linkteksten bedst muligt beskriver den destination, den fører til brugeren til
  • Brug naturlige søgeord i linkteksten/ankerteksten, uden at det virker unaturligt eller overdrevet
  • Hold linkteksten kort og præcis, men tilstrækkelig informativ til at give mening.
  • Undgå at bruge de samme linktekster gentagne gange, især hvis de linker til forskellige sider (dette kan være overdrevent brug og forvirre både brugere og søgemaskiner)

Linktekster også kaldet ankertekster spiller en vigtig rolle i dit SEO arbejde og brugeroplevelse. Ved at være opmærksom på, hvordan du formulerer dine linktekster, kan du ikke blot hjælpe søgemaskinerne med bedre at forstå dit indhold, men også gøre det nemmere for dine brugere at navigere og finde relevant information.

Picture of Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler