Webshop

At handle online er blevet en fast del af hverdagen. Det stigende brug af computere, smartphones og andre smart enheder har gjort det nemt at købe, når som helst og hvor som helst. Det betyder, at internettet er fyldt med muligheder og potentielle kunder.

Når det kommer til at udnytte de mange muligheder inden for e-Commerce, er en webshop et foretrukken valg.

Hvad er en webshop?

En webshop er en digital butik, der sælger produkter eller services direkte til forbrugerne via internettet. Den fungerer som en online platform, hvor brugere kan browse, vælge varer, lægge dem i kurven og gennemføre køb. Oftere end ikke døgnet rundt og uafhængigt af geografisk placering.

Hvorfor starte en webshop?

At starte en webshop giver dig muligheder, som fysisk butik ikke kan. Med en webshop er du hverken begrænset af geografi eller åbningstider. Du kan nå langt flere kunder og sælge dine produkter døgnet.

Med brug af den rette CMS og værktøjer kan du lettere træffe data-informerede beslutninger, der styrker både salget og kundeoplevelsen.

Hvad er forskellen på en webshop og en hjemmeside?

Forskellen på en webshop og en hjemmeside ligger som regel i funktionaliteten og formålet. En hjemmeside præsenterer typisk information om en virksomhed, løsninger eller kontakt oplysninger. Derimod er en webshop bygget til at sælge produkter eller ydelser direkte online.

En webshop har derfor funktioner som produktkatalog, indkøbskurv, betalingsløsning og ordrebehandling, som en klassisk hjemmeside ikke nødvendigvis indeholder.

En webshop er en transaktionsplatform, hvor en hjemmeside ofte er mere informativ.

Hvad kendetegner en webshop?

En webshop kendetegnes typisk ved at være produktorienteret med tydelige kategorier, detaljerede produktbeskrivelser, høj funktionalitet og sikre betalingsløsninger.

Typiske elementer omfatter bl.a.:

  • Produktkatalog: Præsentation af produkter med beskrivelser, billeder, pris og tilgængelighed.
  • Indkøbskurv og checkout: Funktionalitet, der gør det muligt at tilføje varer, vælge leveringsform og gennemføre køb.
  • Betalingsintegration: Understøttelse af sikre betalingsmetoder som kortbetaling, MobilePay eller faktura.
  • Ordrehåndtering: Automatiseret eller manuel behandling af ordrer, herunder lagerstyring og kundekommunikation.
  • Responsivt design: Brugervenlig oplevelse på både desktop og mobile enheder.
  • Sikkerhed: SSL-certifikat og databeskyttelsesforanstaltninger for at beskytte kundedata og transaktioner.

Hvilke typer webshops findes der?

Der findes flere forskellige typer af webshops. Alt efter målgruppe, forretningsmodel og produktsortiment. Valget af webshop-type afhænger af, hvem man sælger til, og hvordan salgs- og leveringsprocessen er organiseret.

De mest udbredte typer inkluderer:

B2C-webshops

B2C-webshops (Business-to-Consumer) er onlinebutikker, hvor virksomheder sælger produkter eller ydelser direkte til private forbrugere.

B2B-webshops

B2B-webshops (Business-to-Business) er digitale handelsplatforme, hvor virksomheder sælger produkter eller tjenester til andre virksomheder.

Niche-webshops

Niche-webshops er specialiserede onlinebutikker, der fokuserer på et smalt og ofte meget specifikt produktområde.

Dropshipping-webshops

Dropshipping-webshops er onlinebutikker, der sælger produkter uden selv at have produkterne på lager. Når en kunde afgiver en ordre, bliver den sendt direkte videre til en ekstern leverandør, som står for pakning og forsendelse.

Hvordan laver man en webshop?

At lave en webshop kræver, at du først vælger en dedikeret webshop-platform eller løsning, der understøtter e-handels funktioner. Herefter opsætter design og struktur, tilføjer produkter med beskrivelser og billeder, og integrerer betalings- og fragtløsninger.

Platforme og teknologi til webshops

Valget af webshop-platform har stor betydning for både drift, brugeroplevelse og muligheder. Der findes en række platforme til opbygning og drift af webshops, hver med deres styrker og målgrupper.

Populære løsninger omfatter:

  • Shopify: Brugervenlig og skalerbar platform med mange integrationer.
  • WooCommerce: WordPress-baseret løsning, der er fleksibel og velegnet til mindre webshops.
  • Magento (Adobe Commerce): Avanceret open source-platform til store og komplekse e-commerce-løsninger.
  • Shoporama: Dansk e-commerce-platform med fokus på SEO og performance.

Hvor meget koster det at starte en webshop?

Prisen for at starte en webshop varierer afhængigt af platform, design, funktionalitet og behov for ekstern hjælp. En simpel webshop kan koste fra et par tusinde kroner med gør-det-selv-løsninger, mens mere avancerede og skræddersyede løsninger kan løbe op i 50.000 kr. eller mere.

Picture of Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?