Links udgør en vigtig kernedel af internettets funktion. De giver folk mulighed for at navigere i det digitale landskab. Og som alle der nogensinde har arbejdet med SEO nok ved, er links afgørende for en hjemmesides placering i søgeresultaterne.
Links giver søgemaskiner som Google mulighed for at indeksere og rangordne dine sider. Ønsker du at nå til tops i Googles SERPS, er det afgørende, at du arbejder aktivt med linkbuilding.
Dog henviser mange typisk til målrettet anskaffelse af eksterne links. Men noget mindst lige så vigtigt er anskaffelsen af interne links aka. intern linkbuilding.
Hvad er intern linkbuilding?
Intern linkbuilding handler om at opbygge interne links – typisk hyperlinks. I modsætning til et eksternt link, peger et internt link ikke ud til et andet domæne, men derimod til indhold på eget domæne.
Det vil sige, at du indsætter links internt mellem forskellige sider på din hjemmeside/webshop. Interne links kommer til udtryk på mange forskellige måder lige fra sitewide links til hyperlinks.
F.eks. kan det være et link på et produkt der linker til en bestemt produktkategori. Det kan også være et tekstlink i et blogindlæg a la ‘Se mere‘, ‘[søgeord/produkt/service]‘ mv. Hovedsageligt er der tale om tekst links (in-text), når vi taler om intern linkbuilding.
Hvorfor arbejde med intern linkbuilding?
Interne links er vigtige af to hovedårsager: De hjælper besøgende med at navigere på dit websted. Og de hjælper søgemaskinerne med at indeksere og forstå dine sider. Herudover er der flere gode grunde til, hvorfor du bør arbejde aktivt med interne links.
Bedre forståelsen af dit website ✅
Interne links hjælper Googles bot med at forstå hjemmesidens navigationsstruktur og indholdets hierarkiske informationsstruktur. Ved at indsætte links målrettet, kan du fortælle Googles crawler, hvilke sider der er vigtige i dit indholdsunivers. Og hvad forholdet er mellem dem.
Lettere indeksering ✅
Interne links gør det lettere for Google at finde og indeksere dit indhold. Ved at linke til andre relevante sider, kan du hjælpe Google med at indeksere dit indhold mere effektivt. Dette er især en fordel, hvis du har et stort websted med mange sider, produkter og lignende, da du derved bruger dit crawlbudget bedre.
Driver du en mellemstor eller stor hjemmeside, anbefaler vi derfor, at du arbejder aktivt med din sides crawl dybde og -budget. Har du en mindre hjemmeside, vil det naturligvis også være en god at arbejde med intern linkbuilding.
Videredeling af linkjuice ✅
Ud over at indikere forholdet mellem dit indhold, leder interne links også “linkjuice” videre fra en side til anden. Google betragter eksterne links som “stemmer” fra andre hjemmesider. De anses som tegn på anerkendelse og som afspejling af en sides troværdighed.
Linkjuice bruges som en slags metafor for værdien af “stemmerne”. Ved at lave intern linkbuilding kan du videregive noget af ”linkværdien” fra en side med mange “stemmer” over til en anden med færre. Og på den måde fortæller du også Google, hvilke sider der er vigtige.
Typisk vil din forside have flest links, hvoraf der højest sandsynligt vil være tekstlinks og/eller navigationslinks fra hovedmenuen (sitwide) til dine forretningssider (ydelsessider, produktkategorier mv.).
Øget brugervenlighed og en bedre brugeroplevelse ✅
Ved at tilføje interne links gør du det lettere for besøgende at finde de oplysninger, som de søger efter. Hvis du har et blogindlæg der er relevant for en anden side på dit websted, vil tilføjelsen af et internt link hjælpe brugerne med at opdage mere af dit indhold.
Fordelen med dette er todelt:
- For det første kan interne links hjælpe dig med at forbedre din hjemmesides bounce rate.
- Endelig kan de også hjælpe besøgende med at opdage kvalitets indhold, hvilket kan resultere i flere konverteringer og salg.
Vigtig del af enhver succesfuld SEO-strategi
Uanset om du driver en stor webshop eller et mindre indholdsunivers, vil intern linkbuilding gavne din SEO-indsats. Google prioriterer mere og mere en god brugeroplevelse uagtet størrelsen af hjemmesiden eller webshoppen.
Høst frugterne ved en god informationsstruktur og navigation. Regner du med at skalere din hjemmeside med nyt indhold, giver det kun god mening, at du aktivt arbejder med intern linkbuilding.
Men et link er ikke bare et link!
Som disciplin minder intern linkbuilding på mange måder om ekstern linkbuilding. Der er nogle testede best practices og forholdsregler, som du altid bør arbejde ud fra. Nedenfor får du 10 nyttige tips og gode råd til, hvordan du gør din interne linkbuilding strategi til en succes.
De 10 vigtigste bud til bedre intern linkbuilding
- Lav altid naturlige og kontekstuelle links.
- Din hovedmenu skal altid linke til dine vigtigste forretningssider.
- Undgå at have en crawl dybde længere end 3-klik fra forsiden på dine sider.
- Husk at bruge ankertekster med relevante søgeord i forskellige variationer og typer, så du ikke overoptimer (80/20-reglen på eksakt match).
- Det anbefales at have max. 5-10 interne links pr. 2000 ord eller 1-3 links pr. 500 ord.
- Link max. 1 gang fra samme side til anden og brug ikke samme ankertekster til to forskellige sider.
- Link strategisk og funnel-baseret fra indlæg og undersider til dine forretningssider.
- Brug breadcrumbs på dine sider for bedre brugeroplevelse
- Ikke opbyg links fra undersider til forsiden
- Undgå eller begræns at linke til sider i din navigationsmenu
Ved at følge disse 10 bud, kan du være sikker på, at din interne linkbuilding strategi bliver værdiskabende for din generelle SEO-indsats.
I de afsluttende afsnit vil vi komme ind på brugen af ankertekster, placering af interne links og forholdet mellem interne links og indeksering i Google.
Ankertekster
Et klassisk eksempel på en ankertekst er det velkendte in-text hyperlink. Med andre ord er ankerteksten det samme som linkteksten. Når du opretter interne links, skal du sørge for at bruge en beskrivende ankertekst, der nøjagtigt afspejler den side, som du linker til.
Hvis du f.eks. linker til en side om sommeraktiviteter, skal du IKKE bruge ankerteksten “klik her“.
Brug i stedet noget som “sommeraktiviteter” eller “sjove idéer til sommeren” som ankertekst. Eller overvej eventuelt et andet relevant LSI-søgeord.
Ved at bruge flere beskrivende ankertekster gør du det ikke blot lettere for de besøgende at finde rundt på dit websted, men du forbedrer også søgemaskinernes forståelse af dit websted.
Ligeledes hjælper et varieret brug af ankertekster dig med at holde din interne linkprofil naturlig.
Hvor skal jeg placere interne links?
Når du opbygger interne links, er det afgørende, at du laver dem så naturlige og relevante som muligt. Hvor dine interne links bør placeres, bestemmes som udgangspunkt af dit indhold. Typisk vil du støde på flest interne links i starten og midten af en webside. Herunder vil du også i mange tilfælde støde på et afsluttende link i CTA-afsnittet i bunden af siden.
Vi anbefaler, at du spreder størstedelen af dine links naturligt og relevant ud i midten af siden og placerer 1 eller 2 links i begyndelsen.
Dette kan hjælpe Google med at crawle det vigtigste indhold hurtigere. Herudover kan det også hjælpe dig med at øge time spent på siden, og mindske afvisningsprocenten (bounce rate) ved at give besøgende mere indhold at tjekke ud.
Tænk funnel-baseret
Husk at tænke funnel-baseret, når du indsætter links. Det samme gælder, hvilket type indhold du roder med. Interne links kan nemlig hjælpe, men de kan også skade dine konverteringsrate ved at lede folk væk til andet indhold.
Brug dem derfor strategisk på din hjemmeside.
Begræns brugen af interne links eller undlad dem helt på sales pages (jo færre links, jo mindre friktion).
Brug interne links som anbefalet i blogindlæg og artikler. Husk 1 relevant link i bundet (CTA-afsnit).
Hvor mange interne links skal mit indhold have for at indekseres?
Hvor mange interne links nyt indhold skal bruge for at blive indekseret, svinger fra hjemmeside til hjemmeside. Som udgangspunkt er der ikke noget universelt tal for antallet.
For at øge din succesrate, anbefaler vi, at du mixer interne links fra dine mest autoritære sider og undersider. Vi har ud fra erfaring oplevet succes med brug af min. 3-4 interne links. Lav flere efter behov.
Interne links er desværre kun én brik i hele puslespillet…
Bliv en haj til indeksering med vores: 5 strategier til at få indhold indekseret i Google.