Landingsside

En landingsside er en specifikt designet webside, der har til formål at konvertere besøgende til leads eller kunder ved at få dem til at udføre en specifik handling, f.eks. at udfylde en formular, tilmelde sig et nyhedsbrev, downloade en e-bog eller foretage et køb. Landingssider adskiller sig fra traditionelle sider på hjemmesiden ved, at de er optimeret til en enkel, målrettet handling og en stærk call-to-action (CTA), hvilket gør dem effektive i en digital strategi.

Hvorfor er en landingsside vigtig i digital markedsføring?

Landingssider spiller en central rolle i digitale strategier og er essentielle for kampagner inden for både SEO, PPC (pay-per-click), email marketing og annoncering på sociale medier. En effektiv landingsside kan øge konverteringsraten betragteligt ved at minimere distraktioner og guide brugeren mod en enkelt handling.

Fordele ved en specifik landingsside er b.la.:

Forbedret konverteringsrate: Landingssider er målrettet en specifik målgruppe og guide dem bedst muligt til at gennemføre en ønsket handling.

Målrettet budskab: De er skabt med ét primært formål og bruger skræddersyede budskaber til at fastholde opmærksomheden.

Typer af landingssider

Der findes flere typer landingssider, som hver har specifikke formål. De mest almindelige inkluderer:

Lead-capture: Designet til at indsamle brugerdata, såsom navn, e-mail og telefonnummer, ofte i forbindelse med tilbud om eksklusivt indhold som e-bøger eller webinarer.

Click-through: Bruges typisk i e-commerce til at lede brugeren direkte videre til en produktside eller checkout-side. Denne kan være lavet specifikt til en kampagne og ikke den normale produktside.

Sales: Indeholder ofte mere detaljeret information om produktet eller tjenesten og har til formål at overbevise brugeren om at gennemføre et køb direkte på siden eller kontakt virksomheden.

Elementer på en effektiv landingsside

En veludformet landingsside kan b.la. indeholde følgende elementer, som kan hjælpe med at øge konverteringsraten.

Overbevisende overskrift

Overskriften skal straks tiltrække brugerens opmærksomhed og klart kommunikere det tilbud eller den værdi, siden tilbyder.

Underoverskrift og støttebudskaber

En god underoverskrift supplerer hovedoverskriften og forklarer nærmere, hvorfor brugeren bør tage handling. Denne kan efterfølges af støttebudskaber, der giver mere information om fordelene ved tilbuddet.

Call-to-Action (CTA)

CTA’en er det vigtigste element på en landingsside. Det kan være knapper som “Download nu”, “Kom i gang”, “Tilmeld dig i dag” osv. For at maksimere effekten bør CTA’en være synlig, handlingsorienteret og let at forstå.

God brugervenlighed

Designet skal være enkelt og rent, så det ikke afleder brugernes opmærksomhed fra CTA’en. Brugen af farver, billeder og grafik bør understøtte budskabet og være konsistent med virksomhedens brand. Du kan læse mere om konverteringsoptimering her.

Social proof skaber troværdighed

Anmeldelser, casestudier, logoer fra kendte kunder og statistikker er med til at styrke brugerens tillid. Troværdighed er en kritisk faktor, især på sales landingssider, hvor kunden skal føle sig sikker ved at foretage en transaktion.

Form til lead-capture eller Sales

Hvis formålet med landingssiden er leadgenerering, bør der være en form, hvor brugeren kan angive deres kontaktoplysninger. Formularen skal være kort og kun bede om nødvendige oplysninger.

Best Practices for landingssider

For at maksimere konverteringsraten og få mest muligt ud af en landingsside bør følgende best practices overvejes:

Relevans og sammenhæng: Siden skal være relevant for den annonce eller link, brugeren klikkede på, så det skaber en naturlig overgang og sammenhæng.

Minimal distraktion: Fjern unødvendige navigationsmenuer og links, der kan trække brugeren væk fra den ønskede handling.

Responsivt design: Sørg for, at landingssiden fungerer optimalt på både mobil og desktop, da mange brugere vil besøge siden fra forskellige enheder.

A/B test: Test forskellige versioner af overskrifter, CTA’er, billeder og formularer for at finde de kombinationer, der resulterer i flest konverteringer.

Simpel og kortfattet tekst: Vær præcis og konkret, da for meget information kan virke overvældende og skræmme brugeren væk.

I en sin digital marketing strategi, hvor man typisk anvender flere kanaler, fungerer landingssider som destinationspunkter for besøgende, der interagerer med annoncer eller opslag. Når man f.eks. bruger Google Ads eller Meta Ads, er det afgørende at lede brugerne til en landingsside, som matcher det, de forventede at finde efter at have klikket på annoncen.

En landingsside kan også styrke SEO-strategien, hvis den er optimeret med relevante søgeord og interne links, som matcher brugerens hensigt. Dette kan generere mere organisk trafik og forbedre brugeroplevelsen, da siden imødekommer specifikke de søgninger fra brugerne.

Hvis du gerne vil have succes med din digitale strategi, så bør du overveje om der skal være et øget fokus på design og udvikling af landingssider til jeres annoncering.

Picture of Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler