Remarketing

Har du nogensinde undret dig over, hvordan du kan genfange interessen hos besøgende, der forlader din hjemmeside uden at konvertere? Remarketing er svaret. Det kan være en gunstig metode til at transformere flygtige besøg til værdifulde kundeforhold.

Bliv klogere på remarketing, og hvordan retargeting bruges her.

Hvad er remarketing?

Remarketing er målrettet annoncering til tidligere besøgende på en hjemmeside. Det er en meget effektiv annonceringsform til at genvinde potentielle kunder, der tidligere har vist interesse for din virksomheds produkter eller tjenester.

Hvordan adskiller remarketing sig fra andre former for digital markedsføring?

Remarketing adskiller sig markant fra andre former for digital markedsføring ved at fokusere specifikt på personer, som allerede har interageret med dit brand. For eksempel klikker på en Google Ads annonce, besøge en hjemmeside og lign.

Den primære forskel til traditionel markedsføring ligger i målgruppens engagement-niveau. Remarketing henvender sig som sagt til brugere, der allerede har besøgt en hjemmeside, brugt en app eller på anden måde vist interesse for et produkt eller en service.

Dette står i kontrast til f.eks. display annoncering eller søgeordsbaseret markedsføring i Googles søgeresultater (SEO marketing). Disse henvender sig ofte til et bredere publikum i de tidlige stadier af købsrejsen.

Hvorfor benytte remarketing?

Remarketing udnytter data om brugerens tidligere interaktioner til at skabe mere personaliserede og relevante annoncer. Dette muliggør at tilpasse annoncerne yderligere med specifikke produkter eller landingssider baseret på brugerens udtrykte interesse.

Hvilket kan potentielt øge konverteringsraten betydeligt sammenlignet med mere generiske marketingstrategier.

Timingen er også en væsentlig faktor. Remarketing kan iværksættes næsten øjeblikkeligt efter interaktion. Det sikrer, at dit brand forbliver top of mind hos potentielle kunder. Dette står i kontrast til mange andre former for online marketing, hvor brugeren nås længe efter deres første søgning, interaktion eller interesse.

Hvor kan man bruge remarketing?

De fleste moderne annonceplatforme tilbyder muligheder for at målrette annoncer baseret på tidligere brugerinteraktioner. Du kan i dag anvende remarketing på følgende platforme/kanaler:

  • Google Ads: Ved at implementere remarketing gennem Google Ads kan du målrette annoncerne til personer, der har besøgt din hjemmeside. Det betyder, at din remarketing annonce vises, når de senere surfer på andre sider i Googles displaynetværk. Eller foretager søgninger på Google.
  • Sociale medier: Platforme og sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn tilbyder remarketing. F.eks. gør Facebook retargeting det muligt at vise målrettede annoncer til den pågældende brugere, når vedkommende åbner Facebook.
  • E-mailmarkedsføring: Ved at segmentere din e-mailliste kan du bruge retargeting ved at sende personlige e-mails til lister med specifikke segmenter.
  • Mobilapps: Hvis din virksomhed har en mobilapp, kan du bruge remarketing til at nå ud til brugere, der har installeret appen, men måske ikke har engageret sig for nylig.
  • YouTube og videoannoncering: Gennem videoannoncer kan du genengagere seere, der tidligere har interageret med dit videoindhold.

Giv dem, hvad de ønsker

En af de mest effektive strategier inden for remarketing er at fokusere på brugeradfærd. Ved at analyser brugernes handlinger på din hjemmeside kan du tilpasse din kommunikation herefter. Derved kan du skabe en mere personlig og relevant oplevelse. Og hermed øge chancerne for en bedre konverteringsrate.

Nogle typiske valg og best practices er at tilpasse dine annoncer efter:

  1. Besøgte sider: Vis annoncer relateret til et bestemt produkt, de produktkategorier eller services, brugeren har udvist interesse for.
  2. Forladte indkøbskurve: Målret annoncer med de efterladte produkter. Eventuelt med et ekstra incitament som rabat eller gratis fragt.
  3. Browsehistorik: Promover bestsellers eller nye produkter inden for de kategorier, brugeren ofte har besøgt.
  4. Tidligere køb: Anbefal tilbehør eller relaterede produkter baseret på kundens købshistorik.
  5. Tid brugt på sider: For produkter, hvor brugeren har brugt længere tid, vis mere detaljerede annoncer eller testimonials, kundeanmeldelser eller andet social proof.
  6. Sæsonbaseret adfærd: Time annoncer for sæsonprodukter baseret på tidligere interesser.

Retargeting vs. remarketing – nuancerne

Selvom retargeting og remarketing ofte bruges i flæng, er der mindre forskelle mellem de to begreber.

  • Retargeting refererer typisk til at vise annoncer til brugere, der tidligere har besøgt dit website eller interageret med dit brand på andre platforme, som f.eks. Facebook, Google mv. Det handler om at “genfange” deres opmærksomhed.
  • Remarketing ses derimod som en bredere strategi, der omfatter alle former for markedsføring rettet mod tidligere kunder eller potentielle kunder. Dem, som allerede har vist interesse for dit brand. Det kan inkludere e-mail-kampagner, personlige tilbud, push-notifikationer og meget mere.

Retargeting er en specifik taktik inden for remarketing, der fokuserer på at vise annoncer til tidligere besøgende. Remarketing er en overordnet strategi, der bruger forskellige kanaler til at nå ud til tidligere interesserede brugere.

Et yderst stærkt værktøj

Ligesom med alt andet online markedsføring kan remarkerting være en yderst effektiv markedsføringsstrategi, hvis udført korrekt. Du kan nemlig øge salget og generelt opnå bedre resultater ved at have annoncekampagner, hvor annoncer vises til målgrupper med interesse i et specifikt produkt.

Hos Click in kan vi hjælpe dig med at udvikle og implementere målrettede annoncekampagner, der sikrer, at dit brand forbliver i kundernes bevidsthed. Vi kan hjælpe dig med retargeting annoncering på enkelte platforme, men også samlet remarketing på flere kanaler.

Har du spørgsmål til, hvordan fungerer remarketing hos os? Eller hvordan du kommer i gang? Så lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig.

Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler