Digital Marketing Specialist (Paid)
Hos Click in søger vi en erfaren Digital marketing Specialist, der kan bidrage til at styrke og videreudvikle vores arbejde med betalt annoncering – særligt inden for Google Ads, Meta og LinkedIn.
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at udvikle og eksekvere datadrevne strategier for vores kunder – og vil få en central rolle i den fortsatte opbygning af vores bureau og vores paid afdeling.
Lokation: København
Stillingsform: Fuldtid
Opstart: Efter aftale
Om rollen
Du får en central rolle i vores team med ansvar for både strategi, eksekvering og kundedialog. Vi forventer, at du kan tage ansvar og eksekvere fra dag ét og være en kompetent rådgiver for vores kunder – både på et operationelt og strategisk niveau.
Stillingen dækker primært Paid Search og Paid Social, og du vil blive ansvarlig for en portefølje af kunder med forskellige behov og brancher. Det betyder, at du skal trives i en hverdag med variation, tæt kundekontakt og et højt fagligt niveau.
Dine primære opgaver
- Udvikling og eksekvering af annonceringsstrategier på Google Ads, Meta og LinkedIn
- Opsætning, optimering og skalering af kampagner (både nationalt og internationalt) med fokus på performance og ROAS
- Løbende afrapportering og rådgivning på baggrund af data og indsigter (på tværs af kanaler)
- Selvstændigt kundeansvar – herunder dialog og sparring – Både operationelt og strategisk
- Tværfagligt samarbejde med kollegaer om SEO, tracking, udvikling af landingssider og CRO
Om Click in
Click in er et digitalt bureau med stærkt fokus på performance og vækst. Vi hjælper både danske og internationale virksomheder med målbar synlighed og vækst effektive digitale strategier. Fra dag ét får du mulighed for at arbejde på fagligt krævende projekter, hvor dine valg påvirker både kunden og bureauets udvikling
Som en del af Click in oplever du:
Faglig og personlig udvikling – vi tror på, at “vores succes er medarbejdernes succes” og tilbyder løbende sparring og vidensdeling mellem kollegaer.
Et positivt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem ambition og arbejdsglæde, og hvor fællesskab og sociale aktiviteter styrker vores kultur.
Kerneværdier, der styrer os: Faglighed, arbejdsglæde, samarbejde og ansvarlighed – og som afspejles i alt, hvad vi gør.
Hos Click in får du ansvar fra start og mulighed for reelt at påvirke både kunder og bureauets kurs – alt sammen i et miljø med korte beslutningsveje og stærk kollegial opbakning.
Vi søger ikke kun en specialist, men en fagligt stærk kollega, der har lyst til at spille en central rolle i udviklingen af både vores kunder og bureauet som helhed. Hvis du har erfaringen og motivationen, er der mulighed for at vokse med ansvaret.
Vi forventer, at du:
- Har minimum 2-3 års erfaring med performance marketing – gerne fra bureau, men ikke et krav
- Google Ads og Paid Social på et operationelt og strategisk niveau
- Kan drive kundeprojekter selvstændigt og kommunikere trygt og klart med kunder
- Har god forretningsforståelse og kan koble data med kundens mål
- Er nysgerrig og udviklingsorienteret – både ift. dit eget arbejde og bureauets retning
- Har en grundlæggende forståelse for SEO og kan samarbejde med interne og eksterne ressourcer for at drive opgaven frem
- Har teknisk forståelse nok til at sparre om tracking, integrationer og webudvikling (Shopify, WordPress, m.m.)
Vi tilbyder:
– Central beliggenhed i København – med nem mulighed for parkering
– Frokostordning med sund og varieret mad
– En fleksibel hverdag, der tager højde for både opgaver og livet uden for arbejdet
– Kort vej fra idé til handling – du får ansvar og indflydelse fra dag ét for dine kunder og bureauets udvikling
– Tæt samarbejde med erfarne kollegaer og direkte kundekontakt
– Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på faglighed og ordentlighed
– Sociale arrangementer og en god fredagsstemning
Vores værdier
Vores kerneværdier
Faglighed
Arbejdsglæde
Samarbejde
Ansvarlighed
Hvorfor arbejde hos os?
Work-Life Balance
Vi anerkender vigtigheden af en sund balance mellem arbejde og fritid. Vores medarbejderes velbefindende er nøglen til deres personlige og vores succes. Derfor stræber vi efter at skabe et fleksibelt arbejdsmiljø, der tilgodeser individuelle behov.
Karriere- & personligudvikling
Hos Click in anser vi vores medarbejdere for at være vores mest værdifulde aktiv. Vi lægger stor vægt på faglighed i alt, hvad vi foretager os. Derfor investerer vi aktivt i din karriereudvikling gennem løbende uddannelse og understøttelse af din professionelle vækst.
Socialt arbejdsliv
Trivsel, fællesskab og socialt samvær udgør fundamentale hjørnesten for et sundt og positivt arbejdsmiljø. Vores arbejdsplads er et samlingspunkt for daglige sociale interaktioner fyldt med energi og kammeratskab. Vi arrangerer løbende teambuilding aktiviteter, firmafester og sociale arrangementer.
Faglighed
Faglighed er i fokus for alt, hvad vi foretager os. Alt fra tilrettelæggelsen af digitale strategier til udviklingen af vores kollegaer. At være de dygtigste og mest kompetente til at løse opgaven er vores drivkraft. Hver eneste dag bestræber vi os på at være de bedste inden for vores felt. Fagligheden er og vil altid være omdrejningspunktet for vores arbejde.
Arbejdsglæde
Det skal være en glæde at tage på arbejde. Vores vigtigste aktiv er vores kollegaer. Det er dem, som er vores ansigt udadtil, og som repræsenterer os. Derfor ønsker vi, at vi har en arbejdsplads og opgaver, som bringer glæde i hverdagen. Alle bliver hørt, og all får mulighed for at udvikle sig og få ansvar. Vi har altid en åben og ærlig dialog med hinanden.
Samarbejde
Vi tror på langvarige relationer. Derfor går vi altid ind i et samarbejde med denne tilgang. Vi ønsker at bringe mest muligt værdi til vores kunder på lange bane. Ved altid at have dette in mente sikrer vi os at skabe maksimal værdi for vores kunder, som bygger på et bæredygtigt og stærkt fundament, der skal holde mange år frem. Vi ved, at et godt samarbejde, både internt og med vores kunder giver de bedste resultater.
Sådan søger du
Send dit CV og en motiveret ansøgning til info@clickin.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Vi afholder samtaler løbende.