Afvisningsprocent, også kendt som bounce rate, er en vigtig måling inden for digital marketing og webanalytics. Den angiver procentdelen af besøgende på en hjemmeside, der forlader siden uden at interagere yderligere. Det betyder, at brugeren ikke klikker sig videre til andre sider på websitet, udfylder en formular eller foretager andre målbare handlinger.
Afvisningsprocenten kan være (men er ikke altid) en central KPI for virksomheder, der arbejder med digital marketing. En høj afvisningsprocent kan indikere problemer med brugeroplevelsen, mens en lav afvisningsprocent ofte peger på engagerende og relevant indhold.
Hvordan beregnes afvisningsprocenten?
Afvisningsprocenten beregnes ved at dividere antallet af enkelt-sidesessioner (hvor en besøgende forlader siden uden interaktion) med det samlede antal sessioner og derefter gange resultatet med 100.
Formlen ser således ud:
Afvisningsprocent = (Antal afvisninger / Totalt antal sessioner) × 100
For eksempel, hvis 500 personer besøger din side, og 200 af dem forlader siden uden yderligere interaktion, er afvisningsprocenten:
Afvisningsprocent = (200 / 500) × 100 = 40%
Hvad er en “god” afvisningsprocent?
Hvad der betragtes som en god afvisningsprocent varierer afhængigt af typen af website og dets formål. Her er nogle generelle retningslinjer:
- 30-50%: Dette betragtes som en god afvisningsprocent for de fleste websites, især hvis dit indhold er engagerende, og brugerne finder, hvad de leder efter.
- 50-70%: En acceptabel afvisningsprocent, men det kan være et tegn på, at der er plads til forbedringer i forhold til indholdets relevans, UX/design eller navigation.
- 70%+: Dette er en høj afvisningsprocent, hvilket ofte signalerer problemer med brugeroplevelse, indlæsningshastighed eller irrelevant indhold. (dette kan også være der skal kigges på hvilken kanal eller kampagne disse personer kom fra)
Afvisningsprocenten skal dog altid vurderes i konteksten af websitets type og mål:
- Blogs: Højere afvisningsprocenter (70% eller mere) kan være almindelige, da mange brugere kun læser et enkelt blogindlæg, før de forlader siden.
- E-commerce: En lavere afvisningsprocent (30-40%) er ønskelig, da du gerne vil have, at besøgende udforsker flere sider og produkter.
- Landing Pages: Landing pages designet til specifikke kampagner kan have en højere afvisningsprocent, især hvis deres formål er at få brugeren til at tage en enkelt handling, såsom at udfylde en formular.
Det er derfor meget vigtigt at kigge på konteksten på siden før afvisningsprocenten vurderes som god eller dårlig.
Faktorer, der påvirker afvisningsprocenten
Flere faktorer kan påvirke, om brugere bliver på dit site eller forlader det straks. Nogle af de mest almindelige årsager til en høj afvisningsprocent inkluderer:
Langsom loadtid
Hvis din side tager for lang tid at indlæse, vil mange brugere forlade siden, før den overhovedet er færdig. Websitets hastighed er derfor afgørende for at reducere afvisningsprocenten. Hurtige websites tilbyder en bedre brugeroplevelse og har en tendens til at have lavere afvisningsprocenter. Det har også en positiv effekt på din konverteringsrate, hvis din hjemmeside har en hurtig loadtid.
Ikke responsivt design
Med en stigende andel af brugere, der tilgår websites fra mobile enheder, er det vigtigt, at dit website er fuldt responsivt. En dårlig mobiloplevelse, hvor layoutet er svært at navigere, eller indholdet ikke tilpasser sig skærmen, vil hurtigt få brugere til at forlade siden.
Irrelevante indhold
Hvis brugerne ikke finder det indhold, de forventede, baseret på deres søgning eller klik på en annonce, forlader de sandsynligvis siden hurtigt. Dette kan være resultatet af forkert målretning eller ineffektive søgeord i dine Google Ads annoncer. Det kan altså godt være eksterne faktorer (din markedsføring), der påvirker afvisningsprocenten og ikke nødvendigvis din hjemmeside.
Dårlig brugeroplevelse (UX)
Et forvirrende layout, for mange pop-ups, eller svær navigation kan frustrere brugerne og få dem til at forlade siden hurtigt. En velorganiseret og intuitiv struktur med klare call-to-actions kan forbedre brugeroplevelsen og reducere afvisningsprocenten. Dette er også godt for konverteringsraten. Du kan læse mere om konverteringsoptimering her.
Hvordan forbedrer du afvisningsprocenten?
Der er flere strategier til at reducere en høj afvisningsprocent og øge engagementet på dit website:
Bedre loadhastighed
Optimer billeder, brug browser- og server cache, og overvej eventuel en hurtigere hosting-løsning. Et hurtigt website er en grundlæggende forudsætning for at holde brugere engagerede og øger samtidig din konverteringsrate.
Optimer til mobile enheder
Sørg for, at dit website er fuldt responsivt, så det giver en optimal oplevelse på alle enheder, især smartphones. Når du udvikler og designer din side, så tænk altid mobile enheder først.
Skriv engagerende og relevant indhold
Skab værdifuldt og relevant indhold, der matcher brugerens hensigt. Brug klare overskrifter, struktureret tekst og inkluder interne links til relateret indhold for at fastholde brugerne. Hvis næste step kræver noget af brugerne, så beskriv gerne dette i indholdet.
Optimer navigation og UX
Gør det nemt for brugere at finde, hvad de leder efter. Klare menuer, godt organiseret indhold og en intuitiv struktur vil forbedre brugeroplevelsen og reducere afvisningsprocenten.
Afvisningsprocenten er en afgørende indikator for, hvordan brugere interagerer med dit website, og kan give værdifulde indsigter i både brugeroplevelse samt hvor effektiv din markedsføring er. Det har en afgørende effekt på din synlighed i søgemaskinerne og din konvertertingsrate. Hvis du har brug for hjælp til at analysere og forbedre din afvisningsprocent, så er du er altid velkommen til at tage fat i en af vores SEO-konsulenter, der kan hjælpe dig med dette.