Konvertering

I digital markedsføring refererer “konvertering” til den proces, hvor en besøgende på et website udfører en ønsket handling, der bevæger dem nærmere virksomhedens forretningsmål. En konvertering kan være enhver handling, der giver værdi for virksomheden, såsom et køb, en tilmelding til et nyhedsbrev, eller en udfyldt kontaktformular.

Konverteringsraten er målet for, hvor mange besøgende der gennemfører denne handling, der er udtrykt som en procentdel af det samlede antal besøgende.

Effektiv konverteringsoptimering (CRO) er afgørende for virksomheder, der ønsker at maksimere værdien af deres trafik og forbedre return on Investment (ROI) på deres marketingsbudget.

Hvad er en konvertering?

En konvertering repræsenterer en ønsket handling, der matcher virksomhedens målsætninger. Disse målsætninger kan variere afhængigt af virksomhedstypen og de specifikke kampagner. Eksempler på konverteringer kan være:

E-commerce: Et produktkøb eller tilføjelse af varer til indkøbskurven. 

Leadgenerering: Indsendelse af kontaktformularer, tilmelding til nyhedsbreve eller download, deltagelse i webinar af whitepaper/e-bog.

Engagement: Klik på links, videoafspilninger eller delinger på sociale medier.

App: Installation af apps eller aktivering af specifikke funktioner i applikationen.

Konverteringer opdeles ofte i to kategorier:

Mikro-konverteringer: Mindre handlinger, som fører brugeren tættere på en makro-konvertering, fx tilmelding til et nyhedsbrev eller oprettelse af en konto.

Makro-konverteringer: Primære handlinger, der skaber direkte værdi, fx et køb eller en udfyldt formular.

Derfor skal du måle konverteringer

En høj konverteringsrate er et tegn på, at websitet og markedsføringen er effektiv og engagerer og motiverer brugerne til at foretage de ønskede handlinger. Dette påvirker flere områder af strategien positivt:

Forbedret ROI: En højere konverteringsrate betyder bedre udnyttelse af markedsføringsbudgettet, hvilket maksimerer afkastet og gør virksomheden kan forøge budgettet.

Bedre brugeroplevelse: Når et website er optimeret til at øge konverteringer, sikrer det ofte en nem og intuitiv brugeroplevelse, som skaber tilfredshed og tillid hos brugerne.

Beregning af konverteringsrate

Konverteringsraten beregnes som andelen af besøgende, der gennemfører en ønsket handling, i forhold til det samlede antal besøgende.

Dette beregnes således:

Konverteringsrate (%) = (Antal konverteringer / Antal besøgende) x 100

Eksempel: Hvis et website har 5.000 besøgende, og 250 af dem gennemfører en konvertering (fx køb eller tilmelding), vil konverteringsraten være:

(250 / 5000) x 100 = 5%

Konverteringsoptimering (CRO)

Konverteringsoptimering er processen med at analysere, teste og forbedre et website eller en landingsside for at øge andelen af besøgende, der gennemfører en konvertering. CRO kræver en datadrevet tilgang og en dyb forståelse af brugernes adfærd. De vigtigste CRO-strategier omfatter:

Forbedring af landingssider

Landingssiderne er ofte brugernes første interaktion med en virksomhed. Ved at optimere elementer som overskrifter, billeder, CTA’er (Call-to-Action) og layout kan man skabe en mere engagerende side, der leder brugerne mod en konvertering.

Brugervenlighed og UI/UX Design

Et brugervenligt design gør det lettere for brugerne at navigere og gennemføre handlinger på websitet. Optimering af navigation, hastighed, og mobilvenlighed er afgørende for at forbedre konverteringsraten.

A/B Testning

Med A/B-testning kan virksomheder sammenligne to versioner af en side eller et element for at finde ud af, hvilken der konverterer bedst. Dette kan omfatte tests af tekst, layout og funktioner.

Tillid og social proff

Elementer som kundeanmeldelser, sikkerhedscertifikater og certificeringer, øger troværdigheden og kan have en positiv effekt på konverteringsraten.

Vigtige KPI’er indenfor konverteringsoptimering

Konverteringsoptimering involverer måling af specifikke KPI’er for at kunne analysere og optimere konverteringsraten over tid. De mest anvendte KPI’er inkluderer:

Bounce rate: Angiver, hvor mange besøgende der forlader websitet uden at interagere. En høj bounce rate (afvisningsprocent) kan være tegn på, at landingssiden ikke er tilstrækkeligt engagerende eller relevant for brugeren.

Gennemsnitlig sessionstid: Viser hvor lang tid en bruger tilbringer på siden og kan være en indikator for engagement og relevans.

Exit rate: Måler, hvor mange der forlader websitet fra en bestemt side, hvilket kan afsløre, om der er specifikke sider, der fungerer som flaskehalse på websitet.

Customer Lifetime Value (CLV): En vurdering af den samlede værdi en kunde kan generere over tid, som kan hjælpe med at målrette konverteringsoptimering. Læs mere om LVT her.

Hvordan CRO og SEO spiller sammen

En forbedret konverteringsrate kan påvirke dit SEO arbejde positivt, da en højere engagement rate og lavere bounce rate kan signalere til søgemaskinerne, at websitet er relevant og værdifuldt. Når brugerne tilbringer mere tid og udfører handlinger på siden, stiger sandsynligheden for, at websitet ranker bedre i søgeresultaterne. En effektiv konverteringsstrategi er derfor også en værdifuld SEO-strategi.

Picture of Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler