18 Black Friday Do’s & Dont’s Tjekliste

Black Friday Do's & Dont's
I den her artikel kommer vi ind på 18 forskellige do’s & don’ts vi arbejder med op til

Black Friday og Google Ads – selvfølgelig er der nogle af punkterne, der gælder til de andre kanaler.

Det er ikke altid alle virksomheder, der når at deltage ordentligt på Black Friday, Black Week eller Black Whatever. Det kan der være forskellige årsager til. Men vi har lavet en liste over nogle af de erfaringer vi ser som marketing bureau, at virksomhederne bør have i orden, når de gør sig klar til ugen.

1. Gør jeres annoncer klar i god tid, så de bliver godkendt

Gør det i god tid, så har du tid til at lave evt. rettelser eller hvis dine annoncer bliver afvist første gang, kan du gennemgå dem til de bliver godkendt. Det er ikke særlig nemt under selve Black Week, da der er tryk på – uanset hvilken kanal du annoncerer på.

2. Sørg for der er kongruens i jeres budskab

Vær sikker på jeres Black Friday landingsside(r) har de rigtige tilbud I også annoncerer med. Det forstyrre troværdigheden og brugeroplevelsen, at komme ind på noget man andet end man forventet.

3. Tilføj alternative betalingsmuligheder / kort – Flere kort bliver afvist grundet højere spend end normalt

Det er altid en god idé at tilbyde flere betalingsmuligheder. Men især under Black Friday og Black Week. Pga. øget spend opleves bliver flere kort afvist.

4. Tjek shopping-feedet fungerer inden – Vi gider ikke sidde på dagen og finde ud af, sale_price ikke fungerer

Annoncerer du Google Shopping? Vær sikker på at feedet fungerer inden! Det er vigtigt at tilbuddene bliver vist på varerne vi sælger.

Hertil anbefaler vi også at du opdaterer feedet manuelt (med de nye Black tilbudspriser) kl. 00.01 – Det er ikke godt hvis vores feed først opdateres for sent og henter de nye tilbudspriser midt på dagen. Opdater det manuelt kl. 00.01 fra Google Merchant Center.

5. Sæsonbudjusteringer – undgå at forvirre din algoritme og fremtidig performance

Hvis du kører Smart Shopping / automatiseret budgivning bør du overveje at benytte “sæson budjusteringer”, for at undgå at forvirre “alm. drift”-algoritmen, når Black Week eller juleudsalg kommer. Der fortæller man algoritmen, at man forventer en stigning / fald af konverteringer, så derfor ønsker vi at ændre vores bud. Det er bedre at være på forkant, så algoritmen ikke skal bruge et par dage på at indlære imens, dine konkurrenter, der bruger denne strategi sælger fra dag 1.

6. Kontrollér dine søgekampagner bliver ordentlig udgivet

Planlæg udgivelser af dine Google søgekampagner ift. de rigtige overskrifter. Kontrollér de virker. Der kan være sket tekniske/menneskelige fejl – Det tager 10 minutter at tjekke de virker.

7. Sæt regler/notifikationer på dine annoncer på dagen(e) og ugen

Det er en god idé, at du sætter regler for at der udløses en alarm (en e-mail) hvis du fx bliver begrænset af budget. Det er ærgerligt, hvis man har god performance, men man har travlt med andre ting og ikke lige bruge to minutter til at øge budgettet, fordi man ikke fik en e-mail. Du kan også sætte automatiske regler som kan gøre det for dig, men har du ikke brugt automatiske regler før, anbefaler vi ikke at teste dem af i Black Week.

8. Brug alle relevante udvidelser

Hav relevante annonceudvidelser klar til dagen/ugen (undersidelinks, infoudvidelser, promotion etc.). Annonceudvidelser giver kan give ekstra meget til dine brugere, plus vores annoncer kan fylde mere på skærmen så vi får bedre CTR og konkurrencefordel over dem der ikke bruger annonceudvidelser – Husk at slå Black Friday-udvidelserne igen efter ugen/dagen/weekenden.

9. Optimer dit feed til tilbudsprodukter

Hvis du kun har tilbud på specifikke produkter, så inkluder kun disse i feedet på dagen/ugen/weekenden. Folk leder kun efter tilbud i denne uge.

10. Hav jeres sporing på plads

Kontroller at jeres sporing spiller! Uanset hvilket analyse-værktøj I bruger (Google Analytics, Matomo, Piwik Pro) er det vigtigt I får jeres korrekte informationer. Det samme gælder for jeres Pixels (Facebook, Snapchat etc.) Få lavet målgrupper, der målretter dem, der har forladt kurv på kun 3 dage så du kan annoncere til tilbudsjægerne.

11. Evaluér sidste års Black Friday

Hvad fungerede godt? Hvad fungerede ikke godt? Brug disse svar aktivt til at forbedre dette års Black Friday, hvis du har dataen. Havde vi varer nok på lager sidste år? Nogle kapacitetsproblemer? Hjemmesideproblemer? Betaling? Kampagner, der performede godt? Tiltag, der kan forbedre?

12. Lad vær med at gamble

Lad være med at gamble og teste – hvis det er lige op til. Det gælder plugins, feedværktøjer mm. Risikoen for det går galt, og annoncerne ikke kører, er typisk ikke det værd.

13. Backup af data

Kører du manuel budgivning, så download en backup af dine data, så disse kan rulles tilbage igen ugen efter. (dette kan gøres i Google Ads Editor)

14. Manuel CPC eller mål-ROAS?

ØG manuel CPC eller sænk ROAS mål for at blive vist – Alle annoncører, der bliver vist under Black Week gør det. De ved at der er ekstra konkurrence i den uge – hvilket betyder at klikprisen skal op og/eller mål-ROAS skal ned for at dine annoncer vises i konkurrenceprægede markeder (HUSK at slå det tilbage ugen efter).

15. Vis kun dynamiske Display med nedsatte varer

Når du kører en dynamisk display-kampagne under Black Week skal du KUN annoncere med tilbuds/nedsatte varer. Danskerne er på udkig efter tilbud i den uge her – lad være med at spilde jeres annoncebudget på “almene” varer.

16. Brug nedsatte varer på siden – ikke rabatkuponer

Hvis du bruger Google Shopping, bør du kun bruge nedsatte varer på siden. (Det er udelukkende Google Ads råd). Ved at bruge nedsatte varer, opnår du udsalgsprisen i Google Shopping resultaterne. Det gør du ikke ved at bruge rabatkupon. Rabatkoder kan med fordel bruges i andre sammenhænge på andre tidspunkter.

Det er et udelukkende et performanceråd. Bruger vi rabatkode, får vi ikke udsalgsprisen ‘sale_price’ i Google Shopping. Og når folk ser produkter, der er på tilbud og vores ikke er, vælger de højest sandsynligt konkurrenternes.

17. Ændr overskrifter/annonce ift. Week / Friday / Weekend / evt. Cybermonday

Gør dine overskrifter skræddersyet til den kampagne det er. Hvis det er Black Week – brug Black Week overskrifter og når det bliver Black Friday deaktiver Black Week og aktiver overskrifter med Black Friday. Så du hele tiden har de mest præcise og relevante overskrifter.

18.HUSK at ændre tilbage

Vi oplever folk/virksomheder glemmer at ændre deres hjemmeside, annoncetekst, annoncebud tilbage til “normalen” ugen efter Black Week/Cyper Monday, hvilket påvirker deres performance. Det er ikke så godt at hvis man stadig ligger og giver Black Week klikpriser/mål-ROAS for sine annoncer ugen efter Black Week, når der ikke er behov for det. Husk at skifte tilbage til almindelig drift.

Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler