Google omskriver dine meta titler

Google omskriver dine meta titler

Har du det seneste stykke tid oplevet at Google ikke længere viser dine normale sidetitler (meta titler)? Google har siden d. 16. august 2021 rullet en opdatering ud, der i mange tilfælde/søgninger tager indhold fra din side i stedet for at vise dine selvskrevne meta titler.

I de fleste af disse tilfælde vil Google bruge H1 tagget, men i nogle tilfælde vælger de at bruge H2 tags, andet indhold fra siden eller ankertekster fra indgående links. Google vælger selv, hvad de synes er mest relevant for siden og den pågældende søgning.

Google har selv officielt været ude og bekræfte opdateringen (læs mere her).

Hvorfor gør Google dette?

Meta titlen har i mange år været én af mest effektive enkeltfaktor optimeringer, man kan lave for at opnå bedre placeringer i søgemaskinerne. Dette betyder også at mange har brugt denne til at få unaturlige fraser og ord med for at opnå bedre placeringer. Samtidig er meta titlen brugt til at øge CTR og dermed også opnå bedre placeringer i de organiske resultater.

Dette har i løbet af årene skabt meta titler i SERP, som ikke nødvendigvis gavner brugeren, der skal finde det mest relevante resultat.

Google udtaler selv:

”Last week, we introduced a new system of generating titles for web pages. Before this, titles might change based on the query issued. This generally will no longer happen with our new system. This is because we think our new system is producing titles that work better for documents overall, to describe what they are about, regardless of the particular query.”

Med andre ord mener Google at deres indeks er fyldt med for dårlige meta titler af følgende primære årsager:

  1. For lang meta titler
  2. Titler med for mange søgeord / unaturlige sætninger for at opnå bedre placeringer i søgemaskinerne (keyword stuffing)
  3. Meta titler med tekniske fejl. F.eks. forsider, der hedder ”Hjem” eller blot navnet på siden
  4. Manglende indtastede meta titler

Eksempel:

Sådan omskriver Google Meta data

Her er et eksempel på søgningen ”Billån”. I ovenstående resultat får vi meta titlen ”Få et af markedets billigste billån – Coop Bank”

Som vist herunder er det ikke den meta titel, som Coop Bank har indtastet:

Kode eksempel på meta data

Brugeren behøver ikke gennemgå hele formularen, da informationer efter hvert step automatisk bliver opdateret på deres Klaviyo profil.

Funktionen kan primært bruges til:

Hvis man kigger på de pæglende side, har Google valgt at vise H1 tagget fra siden i stedet for en faktiske meta titel:

Eksempel på en H1 titel

Er din side påvirket af dette?

Google er selv ude og udtale, at dette vil have en positiv betydning, da dine tidligere ikke optimeret sider nu får en relevant meta titel, som skaber øget CTR og dermed bedre placeringer. Til dels kan vi følge tankegangen, men det kan også have en stor negativ betydning for dine højt rangerede sider med gode og veludarbejdede meta titler.

Du kan opleve fald i CTR, og dermed placeringer/besøg, hvis Google vælger at omskrive disse sider. Vores klare anbefaling at holde nøje øje med dine CTR tal i disse måneder for at se effekten for dine højt prioterede og rangerende sider.

Vi har i skrivende stund ikke oplevet markante fald i CTR endnu.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan ikke selv afgøre om Google vælger at vise din indtastede eller en af deres omskrevne meta titler. Der er dog nogle faktorer, som du optimerer for at reducere ”risikoen”.

  • Sørg for dine meta titler overholder den maksimale længde
  • Undgå overoptimering af dine titler med søgeord (keyword stuffing)
  • Sørg for de er velskrevne og appetitvækkende
  • Sørg for dine meta titler er unikke

På denne måde har du gjort dit for at Google vælger at vise den korrekte titel og ikke deres omskrevne.

Ovenstående vil stadig ikke med sikkerhed sikre, at Google vælger at vise din meta titel. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at optimere din side bedst muligt, så Google vil vise relevante titler i SERP, hvis de skulle omskrive dine titler. Det gør du således:

  • Sørg for at tagge dine titler korrekt op med H1 og H2 tags
  • Sørg for din H1 og H2 tags giver mening for brugeren i en eventuel meta titel
  • Sørg for at dit H1 tag indeholder dit primære søgeord
  • Forsøg at sørge for dine indgående links ankertekster er relevante for sidens indhold

Skal du stadig skrive meta titler?

Selvom det lyder fristende ikke at skulle bruge tid på fortsat at skrive meta titler, så er den klare anbefaling stadig at bruge tid på at skrive gode unikke meta titler.

Danny Sullivan udtaler selv: ”Our main advice on that page to site owners remains the same. Focus on creating great HTML title tags.”

Samtidig udtaler han, at Google fortsat vil bruge 80% af titlerne. Dermed er det på nuværende tidspunkt kun 20%, der vil blive omskrevet.

Der er ingen udtalelser eller tendenser, der indikerer, at Google ikke længere brugere dataen i dine meta titler til at rangere søgeresultater, selvom de bliver omskrevet. Du skal derfor ikke forvente arbejdet er spildt og værdien bliver devalueret, selvom dine titler bliver omskrevet.

Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler