Et XML Sitemap er en fil (XML fil), der indeholder en liste over alle (vigtige) sider på en hjemmeside, som du ønsker, at søgemaskinerne skal finde og indeksere. Denne fil er formateret i XML (Extensible Markup Language), hvilket gør det muligt for søgemaskiner som Google, Bing og andre at gennemgå og eventuel forstå strukturen på din hjemmeside mere effektivt end blot at crawle den.
Selvom et XML Sitemap ikke har en direkte påvirkning af din placering i søgeresultaterne, kan det være med til at sikre, at alt dit indhold bliver opdaget og korrekt indekseret. Samtidig kan de sikre dit indhold bliver indekseret hurtigere, når du opretter nye sider eller produkter.
Hvad er et XML Sitemap?
Et XML Sitemap er en systematisk og struktureret liste over en hjemmesides URL’er. Denne liste hjælper søgemaskiner med at finde og crawle dit indhold. Et XML sitemap er især vigtigt, hvis din hjemmeside har:
- Mange sider (som i tilfælde af større webshops eller blogs)
- Dynamisk indhold (som regelmæssigt opdateres)
- Dyb navigationsstruktur (hvor vigtige sider kan være flere klik væk fra forsiden)
Uanset om din hjemmeside har ovenstående, så er det altid en anbefaling for side at have et XML sitemap for at optimere dit crawlbudget (det kan du læse mere om her).
Hvordan fungerer et XML Sitemap?
Sitemap-filen er typisk placeret på rodmappen af dit domæne (f.eks. https://ditdomæne.dk/sitemap.xml) og fortæller søgemaskiner om vigtige oplysninger som:
- Sidens URL: Den specifikke webadresse for hver side på dit domæne.
- Sidens sidste opdateringsdato: Information om, hvornår en side sidst blev opdateret, hvilket hjælper søgemaskiner med at prioritere opdateret indhold.
- Prioritet: En værdi mellem 0.1 og 1, der angiver sidens prioritet i forhold til andre sider på dit domæne. Dette hjælper søgemaskiner med at fokusere på de vigtigste sider. (dette er ikke et krav).
- Frekvens for opdateringer: En indikation af, hvor ofte en side forventes at blive opdateret (dagligt, ugentligt, månedligt osv.) – Dette er heller ikke et krav.
Selvom et XML Sitemap giver værdifuld information til søgemaskiner, garanterer det ikke, at alle sider bliver indekseret. Det giver dog bedre forudsætninger for, at vigtige og opdaterede sider bliver fundet og indekseret hurtigere.
Typer af XML Sitemaps
Der findes flere forskellige typer sitemaps, som hver især kan være nyttige i forskellige situationer:
- Standard XML Sitemap
Det mest almindelige sitemap, der indeholder en liste over URL’er på din hjemmeside. Dette sitemap fokuserer på at liste de vigtigste sider på dit domæne og kan inkludere op til 50.000 URL’er. Hvis din hjemmeside har flere sider, skal du oprette flere sitemaps.
- Billedsitemap
Dette sitemap indeholder information om billeder på din hjemmeside. Hvis billeder udgør en vigtig del af dit indhold. For nogle hjemmesider kan billede sitemap være effektivt, da det skaber bedre forudsætninger for billeder bliver vist i billede søgninger.
- Video Sitemap
Hvis din hjemmeside har meget videoindhold, kan et video sitemap hjælpe søgemaskiner med at indeksere dine videoer.
Fordele ved et XML Sitemap
Et XML Sitemap tilbyder mange fordele, især når det handler om SEO og indeksering af indhold. Nogle af de vigtigste fordele inkluderer:
- Forbedret crawl-effektivitet
Et sitemap hjælper søgemaskiner med hurtigt at identificere og crawle dine vigtigste sider. Dette er især vigtigt for nye eller nyligt opdaterede sider, der ellers kunne risikere at blive overset af søgemaskinerne.
- Bedre indeksering af komplekse hjemmesider
Hvis din hjemmeside har en kompleks struktur, kan et XML Sitemap være med til at sikre, at dybe links bliver fundet. Sider, der ligger mange klik væk fra forsiden, kan have svært ved at blive crawlet uden et sitemap.
- Indeksering af dynamisk indhold
For hjemmesider, der konstant opdaterer indhold (som nyhedssider eller blogs), kan et XML Sitemap sikre, at søgemaskiner hurtigt opdager nyt indhold. Når der laves en ny side, produkt, kategori eller artikel, vil vi gerne have dem indekseret hurtigst muligt.
- Prioritering af vigtige sider
Ved at tildele prioritet til bestemte sider i dit sitemap kan du hjælpe søgemaskiner med at forstå, hvilke sider der er vigtigst, og hvilke der bør crawles oftere (dette er dog ikke et krav til et sitemap).
Hvordan opretter man et XML Sitemap?
Der findes flere måder at oprette et XML Sitemap på, afhængigt af hvilket CMS du bruger:
- WordPress plugins
Hvis du bruger WordPress, findes der flere plugins, som kan automatisere oprettelsen af XML Sitemaps. Plugins som Yoast SEO eller Rank Math genererer automatisk et opdateret sitemap, hver gang du tilføjer eller ændrer indhold. Fordelen ved disse plugins er de automatisk fjerner sider med No-index, som vi alligevel ikke ønsker Google eller de andre søgemaskiner indekserer.
- Manuel oprettelse
Hvis du foretrækker at have fuld kontrol over dit sitemap, kan du manuelt oprette et XML Sitemap ved hjælp af XML-kodning eller online værktøjer som XML-sitemaps.com. Dette er dog en mere tidskrævende proces, især for store hjemmesider. Denne løsning anbefales ikke, da du konstant manuelt skal ændre dit sitemap, når de tilføjer, fjerner eller ændre URL’er på din hjemmeside.
- CMS indbyggede funktioner
Mange moderne CMS-platforme som Shopify, Magento, eller Drupal har indbyggede funktioner, der automatisk genererer et XML Sitemap og opdaterer det, når der laves ændringer på hjemmesiden (nøjagtigt ligesom Rankmath og Yoast SEO)
Indsendelse af dit XML Sitemap til Google
Når du har oprettet dit XML Sitemap, er det vigtigt at indsende det til Google Search Console. Dette er med til at sikre, at Google hurtigt og effektivt kan crawle og indeksere dine sider. Du kan gøre dette ved at:
- Logge ind på Google Search Console
- Vælge dit website
- Gå til “Sitemaps” under “Indeks” sektionen
- Indtaste URL’en til dit sitemap og klikke på “Indsend”
Når dit sitemap er indsendt, vil Google begynde at crawle det og bruge det til at forbedre sin forståelse af din hjemmesides struktur og indhold.
Hos Click in har vi SEO-konsulenter, der hjælper med optimere din strategi, herunder oprettelse og vedligeholdelse af XML Sitemaps. Vi sikrer, at dit sitemap opdateres regelmæssigt og indsendes korrekt til søgemaskiner for maksimal synlighed. Dette er en vigtig del af en succesfuld SEO-strategi.
Et XML Sitemap er et uundværligt værktøj for enhver hjemmeside, der ønsker optimal og hurtig indeksering og synlighed i søgemaskiner. Ved at oprette og vedligeholde et korrekt struktureret sitemap, kan du sikre, at søgemaskinerne nemmere og hurtigere finder og rangerer dine vigtigste sider.