SEO er en forkortelse af (Search Engine Optimization). På dansk kender vi det som søgemaskineoptimering. SEO er en betegnelse for det arbejde, der ligger bag optimeringen af hjemmesider for at rangere øverst i de organiske resultater.
Med SEO kan du ligge øverst i søgemaskinerne, når potentielle kunder leder efter dine produkter eller services, uden at skulle betale per klik, som i Google Ads.
Søgeordsanalyse
SEO er en langsigtet strategi, der kan tage lang tid, for at få de attraktive placeringer i søgemaskinerne. Derfor er det vigtigt, at du vælger de rigtige termer at optimerer mod, inden du starter. Du skal lave en komplet søgeordsanalyse, og du skal prioritere dine fundne søgeord efter følgende faktorer:
- Mdr. antal søgninger (volume)
- Konkurrence (konkurrenter)
- Søgeordseffektivitet (volume kontra konkurrence)
Teknisk SEO
Teknisk SEO omhandler alt det tekniske arbejde, der sikrer søgemaskinerne kan læse din side og indekserer det korrekt.
Det er vigtigt, at du sikrer det tekniske fundament er på plads som det første, så du hurtigst muligt kan blive indekseret og Google jævnligt kan crawle din side uden problemer.
Du bør som minimum gå følgende igennem:
Hastighed – Det er vigtigt, at din hjemmeside loader hurtigt for både søgemaskinerne og brugerne. Søgemaskinerne elsker hurtigere hjemmesider, da det øger brugervenligheden, og samtidig har en hurtigere hjemmeside en højere konverteringsrate.
Interne redirects – Det anbefales, at du ikke benytter redirects til dine interne links. Du vil ikke få den fulde linkværdi ud af dine interne links. Alle links (interne og eksterne) bør helst være direkte og ikke igennem et redirect. Du har 100% kontrol over dine interne links, så det er nemt at få rettet.
Døde links – Google crawler nettet igennem links mellem hjemmesider og interne links på hjemmesider. Du må derfor aldrig have døde links til interne sider eller eksterne sider. Det skader brugervenligheden og hæmmer din placering i søgemaskinerne.
404 sider – Ligesom døde links, må du ikke have nogle 404 fejl på din hjemmeside. Tjek igennem om nogle skulle linke til en side, der ikke længere eksisterer på din hjemmeside eller en anden vej skulle være nogle. Du skal få sat et 301 redirect på disse sider, til en af dine velfungerende sider.
Mobilvenlighed – Omtrent 60% af alle søgninger på Google er gennem mobile enheder. Det er derfor utrolig vigtigt, at din hjemmeside fungerer på mobile enheder. Både for brugerne, men også for din placering i søgemaskinerne.
Hierarki – Google og de andre søgemaskiner kigger på hierarkiet på din hjemmeside. Ligesom i andre hierarkier vil de sider, der er tættest på toppen have størst værdi. Det er derfor vigtigt, at du lægger en strategi for, hvor dine vigtigste sider bliver placeret i hierarkiet.
Intern linkprofil – Det er vigtigt, at du arbejder med den interne linkbuilding. Her kan du 100% selv styre ankertekster, og det skal du udnytte (uden at overoptimere). Der vil altid være sider, der er vigtigere end andre, og dette skal påvises igennem den interne linkbuilding, så du kan forklare søgemaskinerne, hvilke side der er vigtigst.
Duplicate content – Duplicate content er betegnelsen for indhold, der eksisterer mere end ét sted. Det giver ikke mening for søgemaskinerne at indeksere det samme indhold flere gange, og du må derfor ikke have duplicate content. Hvis det er nødvendigt for din hjemmeside, så er det vigtigt at du får sat det korrekt op med canonical eller No-index.
Redundant indhold – Redundant indhold er også kendt som tyndt indhold. Dette er betegnelsen for sider, der ikke indeholder nok tekst eller ikke bør indekseres i søgemaskinerne. Du er nødt til at fortælle søgemaskinerne, at de ikke skal indeksere dette indhold manuelt igennem No-index tag.
On-Page SEO
On-Page optimering bruges til at få søgemaskinerne til at forstå indholdet på din side korrekt. Det er vigtigt, at de forstår din intention med siden for at kunne placere din side i toppen af søgeresultaterne.
Meta titler – Det er vigtigt, at alle dine meta titler er udfyldt og opfylder Googles krav. Forsøg så vidt muligt at placere dit fokus søgeord i starten af titlen, da dette fortæller vigtigheden af ordet til søgemaskinerne.
Meta beskrivelser – Ligesom meta titlerne er det vigtigt, at alle dine meta beskrivelser er udfyldt, da det kan skabe duplicate content, hvis du lader dem stå tomme.
H1 overskrifter – H1 overskriften fortæller om det primære emne på den pågældende side. Den hjælper søgemaskinerne med at forstå indholdet af siden. Vi anbefaler derfor, at du tilføjer dit søgeord i din H1 overskrift og maksimalt har én H1 overskrift per side.
Tekstforfatning – Google og de andre søgemaskiner elsker tekst. Det er derfor vigtigt, at du skriver lange uddybende tekster til både brugere og søgemaskinerne. Du skal altid tænke på, at du skal skrive til brugere og ikke søgemaskiner. Du skal derfor ikke skrive lange tekster, hvis det ikke giver mening for brugeren at læse det hele.
Evt. udgående links – Hele nettet er koblet sammen igennem links mellem hjemmesider. Det kan derfor give et ranking boost at linke ud til autoritære hjemmesider, der skriver om samme emne som den pågældende side. Dette kan hjælpe søgemaskinerne med at forstå intentionen med din side.
Billeder – Billeder kan hjælpe søgemaskinerne med at forstå indholdet af den pågældende side, men de giver dig også mulighed for at ranke i billede resultaterne. Det er derfor vigtigt at alle dine ALT tekster udfyldt fyldestgørende.
LSI søgeord – LSI står for Latent Semantic Indexing og er betegnelsen for nært beslægtede søgeord, der gør det nemmere for søgemaskinerne at forstå indholdet af den pågældende side. Det er derfor yderst effektivt at finde LSI søgeord og placere dem i teksten på siden.
Linkbuilding
Linkbuilding har igennem tiden været en af de vigtigste faktorer for topplaceringer i søgemaskinerne. Det er det stadig, og Google er kun blevet dygtigerer til at kende forskel på typer af links samt, hvordan de er opstået.
Overordnet set findes der tre typer links, som du skal kende til:
Earned links – Dette er links, der kommer helt naturligt til jeres side uden I aktivt gør noget. Dette er oftest de bedste, men også de sværeste links at få.
Acquired links – Dette er den mest udbredte form for linkbuilding. Dette er links, som du manuelt går ud og bygger til din hjemmeside.
Payed links – Navnet siger sig selv. Dette er betalte links, og Google er blevet bedre igennem årene til at vurdere, hvilke links der er betalte og straffe din hjemmeside for det.
Brugeradfærd og SEO
Googles algoritme er blevet betydelig klogere end førhen. Google kigger ikke længere kun på hjemmesiden i sig selv, men også hvordan brugeren reagerer på hjemmesiden.
Google kigger på faktorer som:
- Tid brugt på siden
- Hvor mange sider brugeren ser
- Pogo Sticking
Google har rigeligt data fra deres Chrome browser til at vurdere disse data.
Strukturerede data
Strukturerede data er en del af Web 3.0, hvor Google og de andre søgemaskiner forsøger at forstå mere af internettets og hjemmesiders opbygning indhold.
Strukturerede data kan implementeres med disse 3 dataformater:
- RDFa (Lite)
- Microdata
- JSON-LD
I princippet er det ligegyldigt, hvilket dataformat du bruger, men Google anbefaler selv, at der benyttes JSON-LD. Dette kan du nemt gøre igennem Google Tag Manager.
Du kan ikke tagge for meget op, det er blot vigtigt du gør det korrekt, så du ikke bliver straffet.
Hvis du er interesseret i et tilbud, så er du meget velkomme til at kontakte os. Vi arbejder altid uden bindingsperioder, når vi arbejder med SEO.