301 redirect

Når du opdaterer din hjemmeside eller ændrer URL-strukturen, er det vigtigt at sikre en gnidningsfri brugeroplevelse. En effektiv metode til at håndtere disse ændringer er at implementere 301 redirects. Men hvad er 301 redirects? Og hvordan kan bruge dem?

Hvad er et 301 redirect?

En 301 redirect er en permanent omdirigering fra en URL til en anden. Når en bruger eller en søgemaskine forsøger at tilgå den gamle URL, bliver de automatisk sendt til den nye URL. Du kan derfor se en 301 redirect som en midlertidig omdirigering.

Hvorfor bruge 301 redirects?

301 redirects er et uundværligt værktøj i enhver webmasters værktøjskasse. De tilbyder en række tekniske og strategiske fordele, der både gavner din hjemmesides SEO (søgemaskineoptimering) og brugervenlighed. Særligt inden for SEO marketing, er det vigtigt at have styre på sin omdirigeringer.

Tekniske fordele

  • Bevar din link juice: Når en webadresse eller side har opbygget en stærk linkprofil, er det vigtigt at bevare denne “link juice” selv ved ændring af URL. Et 301 redirect sikrer, at søgemaskiner overfører den akkumulerede autoritet til den nye adresse.
  • Undgå 404-fejl: 404-fejl, der signalerer en “ikke fundet” side, er både irriterende for brugere og skadeligt for din SEO indsats. et 301 redirect forhindrer disse fejl ved at omdirigere trafikken til den korrekte destination.
  • Konsolider indhold: Hvis du har duplikeret indhold på flere URL’er, kan et 301 redirect hjælpe med at konsolidere dette indhold til én autoritativ side. Dette kan styrke sidens SEO-værdi. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at mange 301 redirects chains/kæder kan devaluere værdien du får fra dine indgående links til de pågældende sider.

Strategiske fordele

  • Hjemmeside omstrukturering: Ved større ændringer i dit hjemmesides URL-struktur, som f.eks. en navneændring eller en reorganisering af kategorier, anbefales det, at du bruger 301 redirect.
  • Domæne migration: Hvis du skifter til et nyt domænenavn, er 301 redirects afgørende for at omdirigere trafik fra det gamle domæne til det nye. Og ikke mindst bevare dine placeringer i søgeresultaterne. Gjort forkert og du kan miste meget SEO værdi ved din SEO migrering.
  • Midlertidige kampagner: 301 redirect kan bruges til at omdirigere trafik fra specifikke landingssider til mere generelle sider efter en kampagnes afslutning. Det kan sikre en konsistent brugeroplevelse.

Ved at implementere 301 redirects strategisk kan du sikre en problemfri overgang for både brugere og søgemaskiner, når du foretager ændringer på din hjemmeside.

Hvornår skal man bruge 301 redirects?

Der findes forskellige scenarier, hvor det giver mening at foretage redirects. Disse opstår typisk, når der er behov for at omdirigere brugere og søgemaskiner fra én webadresse til en anden, på en permanent måde. Nedenfor kommer vi med nogle klassiker scenarier, hvor det giver mening at implementerer 301 redirects.

Ændring af hjemmesidestruktur

  • Flytning af sider: Når du flytter en side til en ny URL, f.eks. under en redesign eller opdatering af indhold, skal du bruge en 301 redirect for at lede trafikken til den nye placering og bevare SEO-værdien.
  • Sletning af sider: Hvis du permanent fjerner en side fra dit website, så anbefales det, at du retter dine interne links. Derved kan du omdirigere brugerne til en relevant alternativ side med en 301 redirect for at undgå 404-fejl, men også bevarer brugeroplevelsen.
  • Fusionering af sider: Skal du lave en komplet migrering af to hjemmesiders sider? Eller alternativt kombinerer indholdet fra to eller flere sider til én? Så skal du huske at opdatere interne links ved at rette dem helt eller bruge 301 redirects fra de gamle URL’er til den nye.

Ændring af domæne og SEO migrering

  • Nyt domænenavn: Ved komplet migrering til et nyt domænenavn skal du implementere 301 redirects fra alle sider på det gamle domæne til de tilsvarende sider på det nye domæne.

Andre situationer

  • Oprydning af ødelagte links: Hvis du har ødelagte/døde links på dit hjemmeside, bør du bruge 301 redirects til at lede brugerne til relevante sider i stedet for en 404-fejlside.
  • Sikkerhed: Hvis du skifter fra HTTP til HTTPS, skal du implementere 301 redirects for at sikre, at alle brugere tilgår den sikre version af din hjemmeside.

Best practice for 301 redirects

For at sikre, at dine 301-omdirigeringer fungerer effektivt og opnår de forventede resultater, er det vigtigt at følge best practices. Disse retningslinjer hjælper med at optimere både brugeroplevelsen og SEO-effekten.

Relevans

  • Omdiriger til relevant indhold: Sørg for, at den nye side, du omdirigerer til, er relevant for den gamle sides indhold. Har du ikke noget relevant nyt indhold, bør du fjerne siden helt eller omdirigerer til forsiden. Det er indtil du får en mere relevant side på plads.

En irrelevant omdirigering kan forvirre både brugere og søgemaskiner. Dette kan resultere i en negativ brugeroplevelse og opfattelse af søgemaskinerne.

Teknisk implementering

  • Undgå redirect-kæder: En redirect-kæde opstår, når en URL omdirigerer til en anden URL, som igen omdirigerer til en tredje URL osv. Dette kan forsinke indlæsningstiden og forringe SEO-værdien. Omdiriger altid direkte fra den oprindelige URL til den endelige destination.
  • Opdater interne links: Selvom 301 redirects bevarer noget af SEO-værdien, er det mere effektivt at opdatere alle interne links til at pege direkte på den nye URL. Dette mindsker afhængigheden af redirects og forbedrer hjemmesidens hastighed.
  • Overvåg redirects: Efter implementering af 301 redirects er det vigtigt at overvåge dem regelmæssigt for at sikre, at de fungerer korrekt og ikke forårsager fejl. Brug værktøjer som Google Search Console til at identificere eventuelle problemer.

Yderligere tips

  • Dokumentér dine redirects: Hold en liste over alle dine 301 redirects med information om den gamle URL, den nye URL og evt. årsagen til omdirigeringen. Dette gør det nemmere at administrere og fejlfinde redirects i fremtiden.
  • Brug 301 redirects sparsomt: Selvom 301 redirects er et nyttigt værktøj, bør de bruges med omtanke. For mange redirects kan forsinke hjemmesiden og forvirre søgemaskiner.

Ved at følge disse best practices kan du sikre, at din 301 redirect fungerer effektivt. Men også bidrager til en positiv brugeroplevelse og understøtter din SEO indsats.

Brug for hjælp til din SEO?

Har du udfordringer med 301 redirect? SEO generel? Eller noget helt tredje inden for online markedsføring? Så kan vi hos Click være behjælpelige. Vi er et SEO firma og digital marketing bureau, der tilbyder SEO uden binding, sågar også andre løsninger uden binding.

Du kan hos os få komplet SEO hjælp, men også særskilte services som SEO rådgivning, udarbejdelse af SEO strategi, skrive effektive SEO tekster, være din go-to SEO ekspert og meget. Kontakt os i dag, hvis du ønsker at vide mere om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe din virksomhed.

 

Martin Sølberg

Martin Sølberg

Adm. direktør & Digital konsulent
Tags
What do you think?

Se vores andre artikler