Migrering i forbindelse med et redesign af en hjemmeside eller ved større strukturelle ændringer, vil oftest ske flere gange i løbet af en virksomheds/hjemmesides levetid. En forkert migrering uden grundigt forarbejde, kan få store konsekvenser for placeringerne i søgemaskinerne og trafikken.
Guiden herunder beskriver vores best practice i forbindelse med en succesfuld SEO-migrering både før, under og efter migreringen.
Migrering i forbindelse med et redesign af en hjemmeside eller ved større strukturelle ændringer, vil oftest ske flere gange i løbet af en virksomheds/hjemmesides levetid. En forkert migrering uden grundigt forarbejde, kan få store konsekvenser for placeringerne i søgemaskinerne og trafikken.
Guiden herunder beskriver vores best practice i forbindelse med en succesfuld SEO-migrering både før, under og efter migreringen.
Før migrering:
Alt beskrevet herunder skal gøres før selve migreringen af hjemmesiden finder sted. Dette bør gøres når hjemmesiden er færdigudviklet og visuelt klar til lancering.
No-index eller password beskyttelse
Rent teknisk er det vigtigt, at du enten får sat No-index eller password beskyttelse på din hjemmeside, imens den designes. Det er vigtigt, at Google og de andre søgemaskiner ikke kan få adgang til den nye side imens der implementeres indhold fra den nuværende side.
I værste tilfælde vil denne fejl kunne skabe massivt duplikeret indhold og skade sidens placeringer i søgemaskinerne.
Mapping af indhold (redirect fil)
Mapping af de nuværende sider op mod de nye, er det første der bør gøres i forbindelse med migreringen. Dels fordi du kommer til at bruge det i store dele af hele forarbejdet i forbindelse med lanceringen af den nye hjemmeside.
Mapping af indholdet/siderne betyder, at du skal kortlægge følgende:
- Hvilke URL’s er på den nuværende side
- Hvilke URL’s er på den nye side
- Skal der oprettes et redirect
- Skal den nye side oprettes
Vi anbefaler, at du sætter det hele ind ét Excel dokument.
Du kan med fordel køre din hjemmeside i Screaming Frog© eller et andet værktøj for at få en komplet liste med alle dine nuværende URL’s samt den nye hjemmesides URL’s.
Når du er færdig med ovenstående, vil du have et komplet dokument, som du kan bruge til at lave din redirect fil og oprette de sider, som mangler på den nye version (hvis den er kritisk for antallet af besøg).
Læs gerne vores bonustip for Excel.
Overførelse af meta titler- og beskrivelser
Når du har mappet alle undersider og har 100% kontrol over dette skal du til at sikre, at du får overført alle meta titler, og meta beskrivelser.
Du kan med fordel bruge samme Excel dokument i en ny fane. Brug igen gerne Screaming Frog© eller et andet værktøj til at trække disse data ud.
Vær 100% sikker på at alle meta- titler og beskrivelser matcher, eller opdater de nye til en optimeret og bedre version.
Ved meget store hjemmesider anbefaler vi at sætte en regel op i Excel, der viser dubletter således at du hurtigt og nemt kan få et overblik over de entydige værdier, som du skal optimere.
Læs gerne vores bonustip for Excel.
Overførsel af tekster
Efter du har dit komplette dokument jf. punktet om mapping af indhold bør du gennemgå alle siderne for at teksten fra den gamle er ens eller bedre på den nye version. Det må ikke ske, at der findes sider uden den tekst, der allerede ranker i Googles søgemaskiner inden lanceringen af den nye hjemmeside.
Hvis du har en meget stor side, anbefaler vi at du laver et udtræk på 20-30% af de sider der skaber mest værdi og gennemgår disse.
Det bedste vil dog altid være at gennemgå alle sider.
Vi anbefaler også, at du kigger på Gennemgå interne links i forbindelse med dette punkt.
H1 mapping
Hvis du har gode placeringer i søgemaskinerne, som du gerne vil bibeholde, anbefaler vi at du laver en H1 mapping.
H1 mappingen vil sikre, at den nuværende, og nye sider har samme tekst i overskriften (H1).
Vi anbefaler, at du bruger samme Excel dokument som til både mapping af indhold samt mapping af meta data (gerne i en ny fane).
Gennemgå nu alle siderne og vær sikker på at H1 overskriften på den nuværende side og nye side matcher 1:1 eller optimer den nye side yderligere mod de søgetermer, som du gerne vil rangere på.
Læs gerne vores bonustip for Excel.
Gennemgå interne links
Hvis du har arbejdet med intern linkbuilding (intern linkstruktur) på din nuværende side er det vigtigt, at du får overført dette til den nye side. Vores klare anbefaling er at gøre dette i forbindelse med implementeringen af teksterne, da du ellers skal gennemgå dem to gange.
Opsætning af tracking
En af de vigtigste ting, når du migrerer til en ny hjemmeside, er at sikre, at din tracking fungerer korrekt. Vi anbefaler at du tester dette inden lanceringen af den nye hjemmeside, da du ellers ville kunne miste værdifulde data.
Nogle af de mest almindelige tags, der skal implementeres, er følgende:
- Google Tag Manager (anbefales)
- Facebook Pixel (inkl. konverteringer/hændelser)
- Google Analytics (inkl. konverteringer/hændelser)
- E-handelssporing (for E-commerce)
- LinkedIn Insight Tag
- Call-tracking (typisk B2B)
Optimer hastigheden
Når du er ved at være klar til lanceringen, bør du lave en generel SEO-gennemgang af den nye side. Herunder en hastighedsoptimering for at sikre at siden loader hurtigt.
Du bør som udgangspunkt sikre, at din hjemmeside loader lige så hurtigt, som din nuværende version, men meget gerne hurtigere.
Til at teste dette anbefaler vi:
- PageSpeed Insights
- GTmetrix
- Pingdom Tools
Selve migreringen:
Når du har styr på ovenstående, er du klar til at migrere hjemmesiden uden at risikere at miste dine vigtigste placeringer i søgemaskinerne. Der er selvfølgelig ingen garantier, men med ovenstående forarbejde har du gjort, hvad du kan.
Herunder kommer de ting, som du bør gøre på selve lanceringsdagen.
Få styr på No-index og Robots.txt
Når du lancerer, er det vigtigt, at du sikre at søgemaskinerne kan læse din hjemmeside og indeksere ændringerne i søgemaskinerne.
Det er derfor vigtigt at du få fjernet No-index fra testsiden og sikrer at du ikke har udelukket søgemaskinerne igennem Robot-txt.
En forkert opsætning i Robots.txt vil typisk se således ud:
User-agent: *
Disallow: /
XML sitemap
Hvis din hjemmeside på nogen måde er blevet ændret strukturelt, så er det vigtigt at du får oprettet et nyt XML sitemap og får indsat dette i Google Search Console (og din Robots.txt fil). Således kan Google nu nemt crawle og indeksere din nye strutkur.
Vær opmærksom på, at du ikke behøver at have et XML sitemap. Hvis du havde det på den gamle side, så bør du dog opdatere det.
Redirect fil
Det vigtigste punkt af alle er at sikre at du får redirectet alle sider til den nye version. Ifølge ovenstående guide kan du i dit Excel dokument filtrere efter redirect og få alle de sider du skal bruge.
Disse skal have et 301 redirect fra den gamle til den nye side. Du kan enten gøre dette i et din .htacess fil eller direkte i dit CMS system gennem et plugin.
Efter migreringen:
Når din migrering er fuldført, er det vigtigt, at du efterfølgende tjekker op på, at alt er som det skal være. Du kan følge nedenstående punkter:
Tjek for fejl (404 sider)
For en god ordens skyld bør du køre din hjemmeside igennem Screaming Frog for at sikre, at der ikke er interne links, der linker til den gamle version.
Her kan du specielt lede efter 404 fejlsider, som du måske kan have overset under forarbejdet for migreringen.
Følg op på tracking
Du bør de følgende timer/dage (alt efter, hvor meget volume din hjemmeside har) tjekke op på at din tracking fungerer korrekt. Følg med i Google Analytics og dine andre tracking værktøjer og tjek datakonsistent.
Følg dine placeringer
Det vigtigste efter migreringen er at følge med i dine placeringer i Google. Følg nøje de kommende dage at du nogenlunde bibeholder dine placeringer, og tag hurtig action, hvis du ser et markant fald.
Vi oplever typisk et lille fald i starten, men ved en succesfuld migrering bør disse placeringer stabilisere sig inden for de første uger.
Fortæl Google om nyt domæne
Hvis du skifter domænenavn, bør du fortælle Google dette. Det gøres nemt i Google Search Console, hvor du kan fortælle om migreringen.
Vær opmærksom på, at dette kun gælder ved skift af domænenavn.
Alt andet end SEO
Denne guide tager udgangspunkt i en SEO migrering. Der er selvfølgelig mange andre ting, som du skal være opmærksom på. Herunder er listet det vi typisk ser:
- Facebook (URL’s på annoncer)
- Facebook Feed (Til Dynamic Product Ads)
- Google Ads (URL’s på annoncer)
- Google Feed (til Google Shopping)
- Google Shopping (URL’s på annoncer)
- Google Display (URL’s på annoncer)
Bonustip:
Hvis du følger vores guide, kan du nemt opdaterer dit Excel dokument for at sikre, at alt er som det skal være.
Du skal blot oprette 2 faner i dit Excel dokument, så du vil have følgende:
I Nuværende_raw og Ny_raw indsætter du blot rå data for Screaming Frog.
I hhv. meta data, H1 og URL’s kan du bruge VLOOKUP (LOPSLAG på dansk for at trække disse data ind i disse 3 faner.
Således kan du løbende optimere Nuværende_raw og Ny_raw med friske data og få en opdateret oversigt over, hvor langt du er i processen.
Brug for hjælp til din migrering?
Vi hjælper jævnligt virksomheder/hjemmesider med at sikre, at de får en succesfuld migrering uden at tabe relevante placeringer og trafik.
Hvis du gerne vil have hjælp med dette, er du meget velkommen til at kontakte os.
Hvis dette var interessant for dig, kunne det også være du var interesseret i SEO strategi.